Unge på kant med loven: Taler vi til dem eller med dem?

Når unge begår kriminalitet, skal de tage ansvar og ændre kurs. Men kan de det, hvis de ikke selv får del i at finde vejen videre? Kriminolog Katrine Barnekow Rasmussen undersøger, hvordan velfærdsstaten møder unge, der har begået lovbrud.
De unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, har syv gange så ofte som deres jævnaldrende tidligere været registreret som ofre. Samtidig peger hendes observationer på, at nævnene generelt ikke lykkes med at engagere dem på en genoprettende måde.
’Genoprettende praksis’ bygger på, at de berørte bliver hørt og inddraget i at rette op på skaden. Krav om ansvar følges med støtte, og også de voksne må forholde sig til deres egen rolle.
Det rejser et større spørgsmål om vores menneskesyn, siger Katrine Barnekow Rasmussen, som er adjunkt ved Copenhagen Centre for Criminology på Københavns Universitet: Hvordan møder vi den, der har gjort andre ondt, som et menneske med mulighed for at forandre sig? Og hvad kræver det af de institutioner, der både skal hjælpe og bestemme?

På scenen
Katrine Barnekow Rasmussen er adjunkt ved Copenhagen Centre for Criminology på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun har i sin forskning særligt…